Tilbage til nyhedsoversigt

30.09.2016

Go-gris I/S - en ny glad bruger af HP 300!

Go-gris I/S i Østbirk er en stor og moderne landbrugsvirksomhed med en effektiv svineproduktion. Alt foderet hjemmeblandes til produktionen på ca. 29.000 smågrise.

Én af ejerne Mads Bie Mogensen har ansvaret for smågrisene og slagtesvinestalden samt for foderproduktionen i mølleriet. Hos Go-gris har man skiftet et dansk produceret sojaproteinprodukt ud med HP 300 som proteinkilde ved smågrisene, og som Mads udtaler: ”Grisene får nu ikke længere tilbageslag ved foderskift, og HP 300 er nemt at arbejde med og lugter samtidigt godt”.

Der skal ellers noget til at imponere Mads, som har gode resultater, der også afspejler sig i E-kontrollen, hvor medicinforbruget er imponerende lavt.

3 foderblandinger udgør grundpillerne i foderet til smågrise: Start-10 kg, 10-15 kg og 15-25 kg. Hovedingredienserne er hvede, byg, sojaskråfoder, sojaolie og indenfor de sidste måneder HP 300. Den allerførste blanding er baseret på et startkoncentrat.  Blanding 2 består udover korn af 10 % sojaskråskråfoder og 10,4 % HP 300. Blanding 3 er baseret udelukkende på korn og sojaskråfoder.

Praksis hos Go-gris er, at man allerede efter første uge efter, at smågrisene er kommet i klimastalden begynder at tage blanding 2 ind og i relativt lang tid skifter over til en ren 10-15 kilos blanding.

Mads kan kontaktes,  hvis man vil høre mere om erfaringerne med fodring af smågrise - herunder hans erfaringer med HP 300 fra HAMLET PROTEIN.

Vil du vide mere om Go-gris, kan du besøge: http://www.go-gris.dk/ - eller følge virksomheden på Facebook.