Tilbage til nyhedsoversigt

26.06.2017

Skær ned på antibiotika og zink med skånsomt smågrisefoder

Skær ned på antibiotika og zink med skånsomt smågrisefoder

Sojaproteinkoncentrat kan være med til at bane vejen for antibiotikafri svineproduktion og fravænning uden zink. I et interview med Effektivt Landbrug forklarer Anders Hagemann fra HAMLET PROTEIN, hvordan det hænger sammen.

Svinebranchen er i stigende grad på udsigt efter metoder til opdræt uden brug af antibiotika og forbereder sig samtidig på en fremtid, hvor veterinær zink er bandlyst fra fravænningsblandingerne. En del af svaret kan være fodring med sojaproteinkoncentrat, hvor de ernæringsskadelige stoffer er minimeret, mener Anders Hagemann, teknisk ansvarlig for salg og applikation i Danmark hos HAMLET PROTEIN.

– Smågrise skal startes rigtigt op. De skal ikke have noget der udfordrer fordøjelsessystemet og som man på forhånd ved, de bliver syge af, påpeger Anders Hagemann i forbindelse med et interview i Effektivt Landbrug.

Skadelige stoffer forstyrrer fordøjelsen
Sojaprotein indeholder flere stoffer, der kan give smågrise problemer med fordøjelsen, for eksempel trypsin-inhibitorer, oligosaccharider og antigener. Netop disse stoffer er HAMLET PROTEIN i stand til at minimere på en skånsom måde.

– Vi har ikke afløseren for zink, men er måske det bedste bud på en del af løsningen, siger Anders Hagemann til Effektivt Landbrug.  

 

Læs hele artiklen fra Effektivt Landbrug som PDF her